0 af 0 Resultater vises
0 af 0 Resultater vises
Luk

5 grunde til, hvorfor I skal benytte jer af fleksibel arbejdskraft

Vikarer, konsulenter, projektansatte, interim… Der er mange fordele ved at benytte fleksibel arbejdskraft som supplement til jeres faste medarbejdere. Og mange måder at strikke sådan en løsning sammen på.

kontorjob ved moment

Vi har her samlet 5 gode grunde til, hvorfor I bør overveje at kigge i retningen af fleksibel arbejdskraft, næste gang I har brug for flere ressourcer.

Lad os tage den mest åbenlyse grund først.

1: I er fleksible

Det siger måske sig selv, men… Ved at supplere jeres faste medarbejderstab med fx vikarer eller projektansatte, er I langt mere agile og kan hurtigere tilpasse jer, når jeres behov ændrer sig. Fx når der lander en stor opgave på jeres bord, eller når I er ramt af sygdom eller ekstra travlhed.

Det gælder også ved mere langsigtede projekter, hvor der ofte kan være usikkerhed omkring, hvor mange ekstra ressourcer I får brug for – og hvor længe I får brug for dem.   

Kort sagt: Med fleksibel arbejdskraft har I altid de medarbejdere, I har brug for. Hverken for få eller for mange.

2: I reducerer jeres omkostninger

Set fra et økonomisk perspektiv er der også fordele ved at kigge i retningen af fleksibel arbejdskraft.

Når I benytter jer af fleksibel arbejdskraft, betaler I kun for de ressourcer, I har brug for. Ved at hyre vikarer eller projektansatte ind, næste gang I har et midlertidigt behov, reducerer I således de omkostninger, der er forbundet med at skulle ud og fastansætte en ny medarbejder.

Når I har brug for specialiserede ressourcer i en kortere eller længere periode, kan der også være penge at spare ved at gå med en vikar- eller interimløsning fremfor at fastansætte en ny medarbejder. Fx i forbindelse med implementeringen af et nyt IT- eller økonomisystem eller i overgangen fra en nøglemedarbejder til en anden.

3: I er hurtigt up to speed 

Har I ofte brug for flere ressourcer her og nu? Og faktisk hellere i går end i dag?

Så ved I, hvor afgørende det er, at det ikke tager for lang tid at finde de ressourcer, I har brug for. Jo længere tid der går, jo mere risikerer I at belaste jeres faste medarbejdere.

Hos Moment finder vi hurtigt de medarbejdere, I har brug for. Faktisk vil vi vove at påstå, at vi altid kan finde jeres næste medarbejdere hurtigere, end I selv er i stand til.  

Vi har en stor database med kvalificerede kandidater, der kan træde til med det samme, og et setup, der gør os i stand til at tiltrække og håndtere selv mange ansøgere på kort tid.

Så I undgår sagspukler og hurtigt kan komme up to speed igen.

4: I bruger jeres tid og ressourcer rigtigt

En mærkbar og ikke uvæsentlig fordel ved at have adgang til fleksible ressourcer er, at I undgår at overbelaste jeres faste medarbejdere i de perioder, hvor I løber ekstra stærkt. En bekymring, vi ofte møder hos vores kunder.

Ved at hive ekstra ressourcer ind, når I har behov for det, sikrer I samtidig, at jeres faste medarbejdere bruger deres tid og kompetencer på de rigtige opgaver.

Uanset, om I skal ansætte til en fast eller en midlertidig stilling, kræver det både tid og ressourcer at rekruttere nye medarbejdere. Når I samarbejder med os, slipper I for mange af de opgaver, der normalt stjæler jeres tid i en rekrutteringsproces.

Vi tager os desuden af de administrative og praktiske opgaver omkring ansættelse, sygemeldinger, løn osv. Så I kan bruge jeres tid på det, der skaber størst værdi for jer.

5: I får de rigtige medarbejdere og kompetencer  

I går ikke på kompromis med kvalitet eller kompetencer, når I benytter jer af fleksibel arbejdskraft. Tværtimod.

Vikarer, konsulenter og projektansatte kan bidrage med værdifuld viden og specialiserede kompetencer til jeres organisation, når I har behov for det. I Moment har vi god erfaring med at ansætte alt fra kunderådgivere, HR-assistenter og bogholdere til AML-konsulenter og IT-udviklere i midlertidige stillinger.

Flere og flere kandidater får øjnene op for fordelene ved at arbejde som vikar eller konsulent, herunder friheden til at dygtiggøre sig inden for forskellige brancher og virksomheder. I vil derfor ofte have et bredt kandidatfelt at vælge imellem.

Når I samarbejder med os, får I samtidig en professionel sparringspartner, der er specialister i at ansætte de rigtige mennesker og kompetencer til jeres forretning.

Hvilken løsning passer til jeres behov?

Flere og flere virksomheder har fået øjnene op for fleksibel arbejdskraft og fordelene ved at benytte fx vikarer eller projektansatte som supplement til deres faste medarbejdere. Og med god grund.

Med fleksibel arbejdskraft kan I hurtigt tilpasse jer, når jeres behov ændrer sig, og I kan hurtigt komme up to speed, hvis der fx lander en stor opgave på jeres bord eller I mister en nøglemedarbejder.

Samtidig sikrer I, at I bruger både jeres og jeres medarbejderes tid og ressourcer rigtigt, og at I kan supplere med de rigtige kompetencer, der hvor I har brug for det. 

Som nævnt er der mange måder at strikke en vikarløsning sammen på. Det vil i sidste ende altid afhænge af jeres behov, og hvor meget I ønsker at være involveret i processen. 

Bliv klogere på det fleksible arbejdsmarked

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få indsigt i det fleksible arbejdsmarked samt konkrete værktøjer til at få succes med at bruge vikarer og konsulenter i jeres virksomhed.

Du kan forvente at høre fra os ca. én gang om måneden.

2 Moment medarbejdere snakker på kontor