0 af 0 Resultater vises
0 af 0 Resultater vises
Luk

Moment køber markedsleder inden for pædagogiske vikarer 

Moment, der i 2022 blev en del af nordiske Edda Group, har købt Pædagogisk Vikarbureau og Kavaleriet i Danmark og styrker dermed sin position i Norden på det pædagogiske område. Opkøbet er endnu et skridt mod visionen om at blive Nordens førende formidler af fleksibel arbejdskraft.

Moment (Edda Group) har den 6. januar 2023 opkøbt to nye virksomheder i Danmark: Pædagogisk Vikarbureau og Kavaleriet.

Pædagogisk Vikarbureau har i tæt på 25 år hjulpet institutioner og skoler med vikarer inden for det pædagogiske felt og er i dag markedsleder i Danmark, mens Kavaleriet er specialister på det socialfaglige område.

HØJ FAGLIGHED & DET RETTE MATCH

Edda Group ejer i forvejen PVS, det førende vikarbureau for pædagoger i Norge. Med opkøbet af Pædagogisk Vikarbureau styrker Edda Group dermed sin position på det pædagogiske område i Norden. Noget, CEO i Edda Group, Rune Myrseth, længe har set frem til. 

”Vi ser en stor synergi mellem den måde, Pædagogisk Vikarbureau og PVS driver forretning på. Begge har en sund forretning med fokus på høj faglig og det rigtige match mellem vikar og kunde. Vi glæder os til at drage nytte af hinandens erfaringer og til at udvikle vores forretningslinje inden for det pædagogiske område på tværs af Norden,” siger Rune Myrseth.

DELER SAMME KULTUR & VÆRDIER

Thomas Gleerup, der er COO i Edda Group og CEO i danske Moment, deler Rune Myrseths begejstring over opkøbet.

Selvom Pædagogisk Vikarbureau og Kavaleriet fortsætter som selvstændige brands i Danmark, og de derfor ikke kommer til at dele kontor til dagligt, glæder han sig til at byde sine nye danske kolleger velkommen.

”Jeg ser meget af den samme kultur og mange af de samme værdier i Pædagogisk Vikarbureau som i Edda Group såvel som Moment. Vi går alle sammen op i at levere høj kvalitet under ordnede forhold,” siger Thomas Gleerup.     

ET NYT KAPITEL

Pædagogisk Vikarbureau blev stiftet i 1998 af Morten Berg og Rasmus Thornval, der stadig er en del af ledelsen i dag. De ser begge frem til et nyt, spændende kapitel i virksomhedens historie.

”Vi glæder os til at tage vores forretning til et nyt niveau, både i Danmark og i Norden, samtidig med, at vi holder fast i det, vi er bedst til: at levere pædagogiske vikarer med høj faglighed til institutioner og skoler i hele landet,” siger Morten Berg og Rasmus Thornval.

Begge fortsætter som en del af den nuværende ledelse sammen med de i alt dedikerede 14 medarbejdere i Pædagogisk Vikarbureau og Kavaleriet. Morten Berg og Rasmus Thornval bliver desuden en del af ejerkredsen i Edda Group.

Kort om Edda Group

Edda Group er et af Nordens førende leverandører af fleksibel arbejdskraft. Foruden Pædagogisk Vikarbureau og Kavaleriet består Edda Group af Eterni Norge, Eterni Sverige, Safejob, Elektro Personell, Empleo, PVS, Moment og Chabber.

Læs mere om Edda Group her: https://eddagroup.com/