Black Friday, Black Week og Cyber Monday. Hvert år ser den store tilbudsfest ud til at blive større og større og strække sig over længere og længere tid.
Det er derfor ikke længere nok at have fokus på bemanding én enkelt dag, men snarere et par uger eller længere. Det kan være ekstra bemanding i produktionen, på lageret og ved telefonen i kundeservice.
Men hvordan bliver I klar til den store efterspørgsel på produkter eller ydelser i forbindelse Black Friday og Black Week, der samtidig markerer startskuddet til julehandlen?
Planlægning, planlægning, planlægning
Afdækning af behov, tiltrækning, screening og ansættelse af ekstra medarbejdere, vagtplanlægning, oplæring. Der er mange ting at tage stilling til, når det gælder om at sikre den rette bemanding til en spidsperiode som Black Friday og Black Week. Planlægning - og timing - er derfor nogle af de helt centrale nøgleord.
Hvis ikke I allerede arbejder med et årshjul, anbefaler vi, at I opretter et, da det giver jer et godt overblik over, hvornår I skal sætte gang i de forskellige del-processer.
Opstil mål for jeres indsats
Når I ved, hvilke tilbud I kommer til at køre med til Black Friday, er næste skridt at opstille mål for, hvor meget I forventer at sælge i perioden. Dette er ikke kun vigtigt, når I skal sørge for, at der er nok produkter eller ydelser på lager, men også når det gælder om at sikre jer nok hænder til at løfte opgaverne.
Et godt sted at starte er at se på omsætningen de seneste år og sammenligne med de tilbud, I vil køre i år. Har jeres konkurrenter meldt nogle tilbud ud, kan I også overveje, om I vil prøve at konkurrere med på dem eller måske overgå dem.
Fastlæg behovet for bemanding
Når I kender jeres mål for, hvor meget I forventer at sælge under Black Friday og Black Week kan det store regnestykke begynde.
Som alle andre dage handler det om at give jeres kunder en god oplevelse, så de vender tilbage, når et nyt behov opstår. Det er derfor afgørende, at I har bemanding nok til at imødekomme den ekstra travlhed, der kan opstå i forbindelse med Black Friday og Black Week.
Hvis I vælger at køre med nogle vilde prisbaskere i store partier, skal bemandingen selvfølgelig stå klar til at tage presset i den anden ende. Det kan være, at der både skal være dag-, aften- og nattehold, hvis I konkurrerer på leveringstiden, eller pladsen på lageret eller i produktionen ellers bliver for trang.
Uanset hvilken model I vælger, skal I vurdere, om jeres faste medarbejdere kan løfte det selv, eller om der skal hjælp udefra.
Hvis behovet for bemanding er større, end hvad jeres faste team kan håndtere, kan I overveje at udlicitere opgaven til et vikarbureau. Her slipper I for selv at stå for alt det praktiske i forhold til rekruttering, sygdom, lønudbetaling og meget andet.
Sådan kommer I i gang med et vikarbureau
Når I vælger at samarbejde med et vikarbureau som Moment i forbindelse med Black Friday, fungerer vi som jeres sparringspartner gennem hele processen.
Vores erfaring er, at jo mere tillid og gennemsigtighed, der er i forhold til planer og behov, jo hurtigere og bedre bliver processen og samarbejdet mellem jer som kunde og os som vikarbureau.
Vi rådgiver jer om alt fra, hvor mange vikarer I får brug for i perioden, hvordan I tiltrækker de rigtige kandidater, samt hvornår I skal ansætte dem for at sikre den korrekte oplæring.
I Moment bliver vores vikarer typisk lært op i 1-2 arbejdsopgaver til begivenheder som Black Friday, hvilket kan klares i løbet af et par arbejdsdage. Det giver derfor god mening at vælge nogle opgaver, som vikarer hurtigt kan blive sat ind i og dermed give maksimal værdi. Det kan være opgaver såsom at plukke og pakke ordre, trimme hylder og lægge varer på plads.
Hvor længe før I skal starte processen afhænger af antallet og kompleksiteten. For store virksomheder, hvor der er behov for over 100 vikarer, starter dialogen som regel allerede i løbet af sommeren. For små og mellemstore virksomheder gælder det som regel, at dialogen starter to til tre måneder før. Det kan eksempelvis være i september, og så bliver vikarerne indkørt i oktober eller november.
Jo tidligere i henvender jer til os, jo bedre muligheder har vi for at planlægge en god proces. Når det er sagt, kan vi som bureau altid hjælpe jer med ekstra bemanding, uanset hvornår I henvender jer.