0 af 0 Resultater vises
0 af 0 Resultater vises
Luk

Moment Group køber kæmpe aktør i Norden

Med opkøbet af Eterni Group bliver Moment Group én af de førende aktører af fleksible bemandingsløsninger i Norden. 

PRESSEMEDDELELSE 2. JULI 2021

Vikar- og rekrutteringsbureauet, Moment, blev i starten af 2021 solgt til kapitalfonden Axcel, og sidenhen er fulgt en række opkøb i form af de danske selskaber TeamVikaren / PersonaleBørsen, Chabber, Protemp og Job InWest Vikar. Den 2. juli kommer endnu et selskab ind under Moment Group. Denne gang er der tale om en af de allerstørste udbydere af fleksible bemandingsløsninger i Norge og Sverige, Eterni Group. Med opkøbet vil Moment Group blive én af de førende aktører i Norden inden for fleksibel bemanding.

”Vores strategiske målsætning har hele tiden været klar: Gennem opkøb og organisk vækst skal Moment Group indtage rollen som markedsleder inden for fleksible bemandingsløsninger i Norden. Med købet af Eterni Group har vi taget et kvantespring i forhold til at opnå vores målsætning”, siger Jeff Gravenhorst, bestyrelsesformand i Moment Group.

Axcel købte Moment den 1. februar 2021 – et mellemstort dansk vikarbureau med en omsætning på knap 600 millioner kroner. Efterfølgende er der kommet fire nye selskaber ind under paraplyen i Moment Group - og nu et femte i form af Eterni. I dag udgør den totale omsætning 2 milliarder kroner, hvilket tydeligt indikerer, hvor stor en aktør vi er i markedet i dag, fortæller Jeff Gravenhorst og forklarer, hvorfor Moment Group netop valgte Eterni Group.

”Det var ikke en tilfældighed, at Eterni Group kom ind på vores radar. Når vi i Moment Group er i markedet for opkøb, er vi meget bevidste om, at vi ikke vil gå på kompromis med faktorer som stærk kultur, høj kunde- og kandidattilfredshed og ikke mindst en høj grad af integritet. Eterni Group opfylder alle disse krav, samtidig med at de er positioneret stærkt i det norske og svenske marked samt positive erfaringer med rekruttering af udenlandsk arbejdskraft, hvilket gør virksomheden til et perfekt match for Moment Group”, forklarer Jeff Gravenhorst.

Fortsætter uforandret

Eterni Group vil fortsætte sine aktiviteter uforandret i Norden – stadig under navnet Eterni - men som en del af Moment Group.

”Eterni Group er en succesfuld virksomhed med en høj kunde - og kandidattilfredshed på samme måde som de øvrige virksomheder i Moment Group. Hos Eterni Group har de et indgående kendskab til og et stærkt brand på det norske og det svenske marked, og det skal vi selvfølgelig værne om. Med opkøbet vil vi uden tvivl kunne opnå en række synergier med respekt for de eksisterende værdier”, fastslår Jeff Gravenhorst.

For yderligere information venligst kontakt presseansvarlig, Nikolaj Henum på tlf.: 2141 9816.

Tilbage til oversigt

 

Om Moment Group

Moment blev stiftet i 1997 af Morten T. Højberg og Thomas Gleerup, der i dag er henholdsvis administrerende direktør og vice administrerende direktør i Moment Group. Moment vil gøre det nemt og trygt at formidle fleksibel arbejdskraft i Norden. Målet er at blive førende nordisk formidler af fleksibel arbejdskraft. Moment Group har 15 kontorer i Danmark, hvorfra de dagligt har mere end 4.000 medarbejdere i arbejde inden for kontor/administration, lager/logistik og bygge/anlæg. Moment Group omsatte i 2020 for ca. 1 mia. DKK. Moment er medlem af Vikarbureauernes Brancheforening, som arbejder for at sikre ordnede forhold for fleksibel arbejdskraft.

Om Eterni Group

Eterni Group blev grundlagt i Norge tilbage i 2011 af Rune Myrseth, som i dag er administrerende direktør i virksomheden. Eterni har til formål at skabe muligheder for kunder og medarbejdere under ordnede forhold. I dag er Eterni en af Norges største og hurtigst voksende formidlere af fleksibel arbejdskraft. Eterni har specialiseret sig i personale inden for uddannelse, byggeri/industri, produktion/lager/logistik og elektronik. Eterni Group har cirka 3.000 vikarer i arbejde dagligt spredt i Norge og Sverige. Sidste års omsætning var ca. 1 mia. NOK.

 

Måske vil du også læse

Gowork logo

Moment opkøber fynsk vikar- og rekrutteringsbureau

Det fynske vikar- og rekrutteringsbureau GoWork bliver en del af Moment. Et opkøb, der matcher godt med Moments DNA.

Læs mere her
Job In West Moment

Moment Group køber succesfuldt fynsk vikarbureau

Vikar- og rekrutteringsbureauet Moment blev i efteråret 2020 solgt til kapitalfonden Axcel. Og strategien er klar..

Læs mere her
Xterna-logo

Moment opruster inden for bygge og anlæg

Med opkøbet af Xterna styrker Moment positionen i forhold til at kunne tiltrække udenlandsk arbejdskraft

Læs mere her