0 af 0 Resultater vises
0 af 0 Resultater vises
Luk

Moment Group køber succesfuldt fynsk vikarbureau

Gennem opkøb og organisk vækst skal Moment blive Danmarks største. Denne gang er det Job InWest Vikar, der kommer under Moments vinger. 

Job In West Moment

PRESSEMEDDELELSE 29 APRIL 2021

Vikar- og rekrutteringsbureauet, Moment, blev i efteråret 2020 solgt til kapitalfonden Axcel. Og strategien er klar: Gennem opkøb og organisk vækst skal Moment indtage rollen som markedsleder inden for fleksible bemandingsløsninger i Danmark og senere i Norden.

I kølvandet på Axcels opkøb er TeamVikaren, PersonaleBørsen, Protemp samt Chabber blevet en del af Moment Group, og nu er endnu en virksomhed kommet under vingerne. Det drejer sig om Job InWest Vikar - et vikarbureau med mere end 14 år på bagen og med speciale bl.a. inden for bygge, anlæg og gartnerisektoren.

”Vi er meget tilfredse med at kunne byde Job InWest Vikar velkommen i Moment-familien. Job InWest Vikar har været en succesfuld virksomhed i en årrække og står som et stærkt, fynsk fyrtårn i markedet. De er i dag organiseret under Dansk Erhverv, hvilket også er tydeligt tegn på, at der arbejdes efter ordnede forhold og et højt etisk kodeks i virksomheden. At Job InWest Vikar har foretrukket at fortsætte udviklingen sammen med Moment, er vi naturligvis stolte over, og så er det også med til at positionere os yderligere i markedet”, siger Morten T. Højberg, administrerende direktør i Moment.

Hos Job InWest Vikar glæder stifter og administrerende direktør Johnny West sig over udsigterne til at blive en del af Moment-familien.

”Dét projekt, som Moment lagde på bordet, og den rejse, som de står overfor, var bare noget, vi ikke kunne sige nej til, og noget, som vi kunne se en stor værdi i at være en del af. Ved at blive en del af Moment får vi integreret og optimeret flere processer i vores daglige arbejde, og så kan vi ikke mindst drage nytte af de digitale færdigheder, som Moment er kendt for at være firstmovers på i vores marked. Det er alt sammen noget, der vil give både medarbejdere, vikarer og kunder nogle helt unikke muligheder i fremtiden”, fortæller Johnny West.

For yderlige information venligst kontakt presseansvarlig, Nikolaj Henum på tlf. 21 41 98 16

Tilbage til oversigt

 

Om Moment Group

Et dansk ejet selskab med 5 kontorer rundt om landet, hvorfra der dagligt sendes mere end 3.100 vikarer i arbejde. Moment Group består i dag af: Moment, TeamVikaren/PersonaleBørsen, Protemp, Chabber, Learny og nu Job InWest Vikar.

Måske vil du også læse

Gowork logo

Moment opkøber fynsk vikar- og rekrutteringsbureau

Det fynske vikar- og rekrutteringsbureau GoWork bliver en del af Moment. Et opkøb, der matcher godt med Moments DNA.

Læs mere her
Xterna-logo

Moment opruster inden for bygge og anlæg

Med opkøbet af Xterna styrker Moment positionen i forhold til at kunne tiltrække udenlandsk arbejdskraft

Læs mere her
Eterni logo

Moment Group køber kæmpe aktør i Norden

Vikar- og rekrutteringsbureauet Moment blev i starten af 2021 solgt til kapitalfonden Axcel, og sidenhen er fulgt en række opkøb i form af de danske selskaber TeamVikaren / PersonaleBørsen, Chabber, Protemp og Job InWest Vikar.

Læs mere her